Guide til at male dine vægge: Trænger dine vægge til en opfriskning?

Pensel maler væg hvid

Vil du gerne have frisket dine vægge op uden at betale mange penge for et malerfirma? Der er ingen tvivl om, at et malerfirma kan gøre det mere effektivt – men det er også muligt at nå frem til et godt resultat helt selv.

Det vigtige er at gøre dit forarbejde grundigt, væggen skal klargøres til frisk maling, hvilket betyder at væggen skal være ren, tør og uden huller, så der skal rengøres og spartles som det første, rengøringen kan gøres med grundrens hvis den virkelig er beskidt.

Hvis væggen kun har enkelte huller, så kan du nøjes med at spartle dem ud, men er væggen meget ujævn, så skal der foretages en såkaldt fuldspartling, efter begge typer spartling hvor det er hærdet, så skal der slibes for at sikre at overfladen er glat og jævn.

Før du starter selve malingen, så skal du fuge langs med samlingerne – hvilket vil sige langs paneler, langs karme, og om nødvendigt langs med loftet, og når det er sket, så er du klar til at grunde din væg før du maler.

Husk at lægge filt eller pap ud både for at beskytte gulvet og andre arealer der ikke skal maling på, for selv om du er verdens mest forsigtige maler, så kommer der altid noget andre steder du ikke have forventet.

Så er du klar til at male

Nu kan du forsigtigt åbne malerspanden, men da du ønsker en jævn og ensartet maling, så skal du lige røre i den grundigt, men forsigtigt og med en træpind der normalt følger med rullen.

Start så med den hårde del af arbejdet, nemlig maling af væggens kanter med en mindre pensel, hele vejen rundt, hvorefter du kan komme i gang med rullen til det store areal i midten, og er rullen helt ny – så skal den lige affnugges med noget malertape, så der ikke bliver efterladt noget i malingen.

Om der skal påføres 2 eller 3 lag maling, afhænger af flere ting, malingens kvalitet, farvens styrke, hvor meget du påfører ved hvert lag, og din egen præference.

Du skal også tilpasse malingen til det rum hvor den skal bruges – på badeværelser/i køkken skal du bruge vådrumsmaling, hvis du tænker at male børneværelser eller en gang, så vil det være en god idé at bruge en maling der er lidt mere slidstærk, hvor der kan fås malinger der er matte og vaskbare.

Selve farven kan tones til alle verdens farver du kan forestille dig, hvor du med fordel kan bruge et farvekort til at bestemme dig.

Du kan naturligvis også vælge den dovne løsning og ringe til et lokalt malerfirma, der kan udføre arbejdet for dig, men der skal du vide at der under normale omstændigheder er meget stor prisforskel på at gøre det selv eller hyre en håndværker, men det kan være du føler at du enten ikke kan magte opgaven, eller bare gerne vil have en faguddannet specialist til det.