3 frække bud på indholdet i skuffen ved dobbeltsengen

sengeskuffen

Vores sengebord eller kommode skal rumme de der personlige og private genstande, som er praktiske at have lige ved hånden i soveværelset. Læs med her og få god inspiration til de frække, de praktiske og de deciderede kedelige sengebordsgenstande.

Det gode udvalg af kondomer

Du har fundet dig et spændende nyt bekendtskab ude i byen, eller du vil gerne udforske dit forhold. Uanset, så er det altid en god ide at have en veludstyret sengebordsskuffe i den umiddelbare nærhed. Her finder du blandt andet det gode udvalg af kondomer. Måske er du singlekvinde og i det tilfælde har du lidt af hvert liggende inden for kondomer. Lidt forskellige størrelser, kondomer med forskellige tykkelser i gummiet og endelig kondomer med forskellige egenskaber. Det kan for eksempel være kondomer med din yndlingssmag, riller, dubber eller noget helt fjerde. Det er i princippet kun fantasien og din hjembragte scoring, som sætter begrænsningerne. Er du mand, så er opgaven mere ligetil. Du kender din størrelse og kan måske nøjes med en pakke af dine favoritkondomer. Det kan også være, at du har et lille udvalg af kondomer med forskellige egenskaber liggende. Er i et par, som bruger kondom, så er opgaven også relativt ligetil. Tal om hvad i hver især kan lide og opbyg et godt lager af gummi i jeres skuffe.

Praktisk og frækt

Det er altid godt at kunne opbevare sine praktiske genstande i den umiddelbare nærhed. I den frække ende kan noget så praktisk som servietter være oplagte at opbevare enten på eller i skuffen ved dobbeltsengen. Det samme gælder i øvrigt den gode glidecreme. Undgå de store komplikationer og det der usexede øjeblik, hvor en af jer skal løbe efter toiletpapir umiddelbart efter sex. Brug i stedet natbordet til at have servietterne i nærheden. På den måde vil i også opleve en større nærhed og forbindelse til hinanden efter sex. Det er lidt kedeligt, når øjeblikket skal forstyrres af toiletbesøg.

Den grænsesøgende skuffe

Endelig findes der skuffen, som lægger op til de helt store udskejelser i dobbeltsengen. Sexlegetøj af forskellig kaliber kan i de fleste forhold være en god måde for to mennesker at udforske og udfordre hinanden seksuelt. I den forbindelse er det altid vigtigt, at man taler sammen inden man fylder skuffen. Er man ikke enige i et forhold, kan det hurtigt få karakter af noget forkert og det er der jo ingen som har lyst til. Er man derimod single, så handler det jo i høj grad om at udforske sin egen seksualitet. Og i den forbindelse kan skuffen ved dobbeltsengen være yderst velegnet til at gemme på ens seksuelle tendenser.

Brug den sexede skuffe til selvforståelse

Sex skal være et fristed og endnu et middel til at forstå en selv. Det handler om at beslutte sig for at prøve sine grænser af og at udforske. Undersøgelser viser, at det i lang udstrækning er sundt for mennesket at udforske sin seksualitet i trygge rammer. Brug derfor den nødvendige tid på at tænke over dine drifter og vær ikke bange for at undersøge.