Et TV-bord til dig og dit fjernsyn

Vi må jo nok erkende, at langt de fleste mennesker holder meget af at se TV. Der er næsten ikke noget bedre end at sætte sig godt til rette i en sofa, smække benene op og nyde en spændende film i TV. Men der er altså også en del, som ikke synes, at et TV i sig selv er et stykke design, der pryder hjemmet, eller på nogen måde i sig selv skaber hygge. Tværtimod ses det som et stykke mekanik, vi er nødsaget til enten at have hængende eller stående. Det skaber et modsætningsforhold mellem ønsker og behov, som du må tage stilling til.

TV-bordet er løsningen

Det vil nok være at overdrive at fortælle dig, at et TV-bord er løsningen på alle dine problemer. Men med hensyn til det misforhold, der er mellem fjernsynets funktion og dets til tider kolde udtryk, kan et TV-bord være med til at ændre det æstetiske udtryk, som TV-hjørnet i din stue har. For mange mennesker er det nemlig svært at få netop denne del af en stue til at spille sammen med resten af hjemmet, der ellers er præget af pænt design og generel omtanke med hensyn til placering af møbler, lamper og interiør.

TV-hjørnet er nemlig også ofte præget af et hav af ledninger, og hvis dine børn spiller på en PlayStation eller noget lignende, er der yderligere kabler, der er med til at forstærke et indtryk af et rodet og uigennemtænkt indretningselement. Med et TV-bord kan du for eksempel gemme ledningerne væk deri, og du kan også placere både din DVD-afspiller eller din PlayStation ovenpå eller indeni TV-bordet, hvilket er med til at skabe et skarpere look. I øvrigt får du også fjernet selve fjernsynet fra gulvet og placeret det ovenpå et bord og længere væk fra støv og nullermænd, som altid kommer på et gulv.

Forskellige typer TV-borde til forskellige formål

Der findes mange forskellige typer af TV-borde, og valget af dit nye TV-bord afhænger meget af dine personlige præferencer samt det behov, du har. Derfor findes der også flere modeller, og der er bestemt også forskel på det design, TV-bordene har.

TV-bord til det ophængte fjernsyn

Lad os sige, at du normalt har fjernsynet hængende på væggen, som det er tilfældet for mange mennesker i dag, da de fleste vælger at købe et fladskærms-tv. Så opstår der altid et rum under fjernsynet, som det er svært at bruge til noget praktisk og spændende. Men du kan faktisk godt placere et TV-bord under fjernsynet. Hvis du anskaffer dig et TV-bord med et par hylder eller et par lukkede rum, får du her plads til opbevaring af Playstation, fjernbetjening, DVD’er og andet, du måtte have brug for.

Dertil får du også udfyldt det tomme rum, som er under TV’et på en sådan måde, at det både får sin funktionalitet tilbage, men bestemt også bliver kønnere at se på. Det er faktisk en win-win situation.

TV-bord til det stående fjernsyn

Du kan også vælge at købe et TV-bord, som du kan sætte dit fjernsyn på. Det er en meget praktisk løsning, og de TV-borde, som du kan købe, er alle så robuste, at du ikke risikerer, at det braser sammen ved vægten af dit fjernsyn. Med sådan et TV-bord kommer du også let om ved at skjule de ledninger, som normalt er meget tydelige. Og du kan stadigvæk gemme de ting af vejen inde i TV-bordet, som du ikke ønsker skal ligge frit fremme.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at et TV-bord kan være med til at højne det udtryk, som du ønsker din stue skal have. Vi ønsker nemlig at bevæge os væk fra det faktum, at et fjernsyn er en nødvendighed i stuen, over mod den opfattelse, at det faktisk ser rigtigt pænt ud med TV’et og TV-bordet der i hjørnet.

Er TV-borde meget dyre?

Det er klart, at et TV-bord, som har en vis kvalitet, også koster nogle penge. Men heldigvis er der så mange forskellige modeller, at du sikkert også kan finde et TV-bord, der passer til dine behov og ikke mindst din pengepung. Du skal huske på, at du ikke blot investerer i et tilfældigt bord, hvorpå du kan placere dit TV, men at du i stedet gør noget aktivt for at højne din boligs standard. Du kan være sikker på, at dit TV-hjørne pludselig vil komme til at fremtræde langt mere præsentabelt, når du med et TV-bord får større og bedre mulighed for at holde orden på alle dine sager.

Dertil må det også nævnes, at det som med alt andet i livet er et spørgsmål om, at pris og kvalitet skal hænge sammen. Og det er bestemt også normalt tilfældet. Det gamle ordsprog om, at du får, hvad du betaler for, står også til troende, når det drejer sig om TV-borde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.